Får du et sammenspil mellem dine IT systemer, kan du beregne hvornår en løsning er tjent hjem. Jeg har flere års erfaring i at integrere systemer med kendte eller proprietære API'er.
Har du manuelle arbejdsgange, eller indtaster du oplysninger i to systemer, så lad os mødes og drikke en kop kaffe. Jeg vil gerne forstå hvordan jeres IT hænger sammen i dag, og give et bud på om vi kan gøre nogle processer nemmere og integrere tingene, så informationerne flyder fra ét system til et andet af sig selv.
Dit udbytte vil være meget målbart. Den tid du sparer, kan du bruge på de ting du er god til!
Føler du ikke selv du er i stand til at få dine IT-leverandører til at tale sammen, så fortvivl ikke. Jeg hjælper gerne med at undersøge både nye og eksisterende leverandører og se om vi kan få enderne til at nå sammen. Jeg taler samme sprog som dine IT-leverandører, og bagefter “leger” jeg oversætter og forklarer tingene i øjenhøjde til dig.
Når vi er færdige, glider din hverdag lidt lettere. Det eneste du vil bemærke er, at du har fået mere tid og har sluppet de manuelle opgaver.
Du gemmer sikkert allerede dine kunder i dit CRM system, men skal bruge dem i mange andre systemer. Jeg kan sende oplysningerne direkte til dit økonomisystem, dit sagsstyringssystem, eller sælgernes kørebog. Om du bruger Salesforce, Highrise, Podio eller et andet — vi finder en løsning.
Synes du også det tager lang tid at fakturere? Jeg har lavet integrationer til både e-conomic og Billy's Billing, der sikrer at fakturering sker let og automatisk. Fremover skal du kun trykke på en knap, så er faktureringen klaret.
Dine modtagere kommer måske ind fra hjemmesiden, fra Facebook, jeres CRM system eller kundeklub. Hvad enten du bruger Mailchimp, Ubivox, Campaign Monitor eller noget helt andet, kan jeg lave sammenkoblingen, så I aldrig glemmer nogen.
Har du andre ting du gerne vil have til at spille sammen? Det koster ikke andet end en kop kaffe og en snak, så kigger vi på tingene sammen. Jeg har stor erfaring med at koble systemer sammen.
Har du lyst til at lege med en freelance programmør? Lad os mødes, så jeg kan forstå dig og din forretning, inden vi går i gang.