Programmering og udvikling

Jeg er freelance programmør og system udvikler

Er dit hold blevet amputeret og mangler du en midlertidig hjælp ? Eller har du et gammelt system hvor den nuværende programmør ikke længere kan hjælpe ? Så lad mig kigge på opgaven.

System udvikler, Full-Stack developer, karl koder, eller nørd ?

Kært barn har mange navne.

Jeg kan programmere, og sørge for at tingene kan driftes bagefter.

Jeg ved også hvad der skal til for at tingene kan skalere, og har arbejdet med systemer, hvor jagten på milisekunder kunne betyde en kæmpe optimerings forskel.

Jeg arbejder gerne som en del af dit interne hold, hvis I har behov assistance, og jeg springer gerne ind i koden hvor andre har efterladt den og løser det puslespil der kan være.

Men jeg starter også gerne fra bunden af, og rådgiver dig i hvilke teknologier du bør overveje, og hvilke faldgrupper der kan være.

Lad mig lytte og samle indtryk

Fortæl mig hvem du er, fortæl mig hvor du vil hen, fortæl hvad DNAen er I din virksomhed.

For at jeg kan hjælpe dig bedst muligt, er det vigtigt at jeg kender dine mål, så jeg kan byde ind med hvordan vi lettes opnår disse.

Jeg tror ikke på, at du skal fortælle mig hvordan jeg skal lave tingene, ligesom du heller ikke fortæller bageren hvordan han skal bage brød.

Men jeg tror på at vi i fællesskab finder du af hvordan vi opnår dine mål, du kender din forretning bedst, jeg kender teknologierne, de to ting sammen skal løse din udfordring.

none

Lad os aftale milepæle

Inden vi går igang, bliver vi i fællesskab enige om nogle delmål, afhængig af opgavens omfang.

Dette er med til at sikre vi kan holde opgaven på sporet, og at vores forventninger bliver afstemt løbende - et af målene i sig selv er at vi begge skal være glade når opgaven er færdig.

Du kender dine omkostninger

Inden JEG går igang, kender DU dine omkostninger, her er der ikke plads til “sjove” efterregninger, vi skal jo gerne kunne “lege sammen” en anden gang.

Hvad enten vi aftaler en timepris, eller en fast projekt pris, er det det vi holder os til, ændrer opgaven sig undervejs tager vi en dialog om det og sørger for at blive enige om det inden vi går videre.

Ingen opgave er for stor - ingen er for små

“Kan du stave det kan jeg lave det” er der sikkert mange der siger, men hvis man tilsætter lidt realisme, er der også ting vi alle er gode til, og ting vi er knap så gode til.

Jeg er ikke bleg for at takke nej til en opgave, hvis jeg føler den er for langt fra mit kompetence område, men så er jeg sikker på jeg kender en der kan hjælpe dig, så sender jeg dig gerne videre.

Omvendt er jeg heller ikke bange for en udfordring, så er du i tvivl om opgaven passer på mig, eller jeg til opgaven, så kontakt mig endelig.

Jeg arbejder her, der og alle vegne

Med base i Kolding, kan jeg komme rundt i hele landet. Hvor jeg skal arbejde er helt op til dig.

Hvis jeg skal være en del af et hold, er det en fordel, at jeg kan få en plads på dit kontor for en periode, eller vi som minimum kan holde nogle online status møder.

Jeg kan også sagtens arbejde fra mit eget kontor - her byder jeg gerne på en kop kaffe når vi sammen gennemgår projektet og de individuelle opgaver.